Forlaget Ny Havn · v/Jørgen Duus · Nyhavn 44 · 1051 København K
 
Forside Guder til alle Husker du
vor skoletid?
Håndværk
- da det var håndens værk
Håndværk
- da det var håndens værk 2
 

96 Islam


 

adopterede Muhammed hans søn, Ali, som altså var Muhammeds fætter.
   Muhammed blev mere og mere utilfreds med den måde indbyggerne i Mekka levede på. Han syntes, de fattige blev behandlet dårligt, og de rige tænkte kun på at skrabe til sig og ikke på, at der ville komme en dag, hvor alle skulle stå til regnskab for, hvordan de havde levet.

Første åbenbaring
Ofte søgte Muhammed ensomheden i en grotte, Hira, i bjerget Nur uden for Mekka for at gruble over tilværelsen og den dommedag, som han vidste måtte komme. I året 610 var han en nat ude i hulen, og pludselig viste ærkeenglen sig for ham og opfordrede ham til at gå ud og fortælle menneskene om den eneste sande gud, Allah (det betyder ”guden”). Muhammed blev stærkt forvirret og forstod ikke noget af det, men da han kom hjem, overbeviste Khadidja ham om, at den var god nok: han havde fået en åbenbaring fra Gud, og han skulle være Guds sendebud til menneskene. Den nat i hulen er blevet kaldt skæbnenatten, og den fejres hvert år den 27. i måneden ramadan af muslimer med bøn og koranlæsning.



Muhammed i Hira-grotten.
  Indholdsfortegnelse    Køb bogen i boghandelen

<= Forrige    Næste =>